brudepar

Skal du giftes? Bør du overveje en ægtepagt?

At blive gift går nok aldrig helt af mode. Faktisk bliver et større og større antal danskere faktisk gift igen for at leve lykkeligt sammen til deres dages ende. Selv om der selvfølgelig ikke er noget der bliver gift med forventninger om en dag at blive skilt, så bør man statistisk set dog ikke skyde en skilsmisse helt ud af hovedet. Især hvis man har ulige formuer eller børn fra et tidligere ægteskab, så vil en såkaldt ægtepagt måske ikke være den værste idé i verden. Desuden vil en ægtepagt også være en god idé, hvis man vil undgå visse af de problemer, der opstår hvis en af ægtefællerne skulle afgå ved døden.

Du kan finde meget mere info på aegtepagt.dk og på infokiosk.dk.

Hvad er en ægtepagt?

Kort sagt betyder en ægtepagt at ægteparret laver en aftale, at man hver især ejer det man hver især havde i formue og aktiver inden ægteskabet blev indgået. Dette kaldes også for særeje, og betyder, at man frasiger sig fra at gøre ens formuer fælles.

Hvem bør overveje en ægtepagt?

En ægtepagt bør overvejes af alle, der af den ene eller anden årsag ikke ønsker at have fælles formue. En ægtepagt viser sig også at være en god idé, hvis en af ægtefællerne har gammel gæld. Selv den mest tolerante ægtefælle vil nok ikke være synderligt interesseret i, at skulle hæfte for den andens gæld. For at undgå at overtage den andens gæld, vil en ægtepagt give særeje over gælden.

Hvad kan inkluderes som særeje?

Det er faktisk mere eller mindre op til parrene selv at bestemme hvad, der skal høre ind under særeje i forbindelse med en ægtepagt. Det er dog først og fremmest vigtigt, at ægtefællerne er enige om at der skal laves en ægtepagt; for uden enighed fra begge parter vil det ikke være muligt at indgå en ægtepagt. Særeje i en ægtepagt kan tage følgende form:

  • Alle aktiver fra før ægteskabet blev indgået bliver særeje.
  • Alle aktiver fra før ægteskabet blev indgået, samt alle aktiver efter ægteskabet er indgået til dets opløsning.
  • Specielle aktiver, såsom en af ægtefællernes virksomhed.

Hvilke former for særeje findes der?

I dagens Danmark er der følgende typer særeje:

  • Skilsmissesæreje: særeje i forbindelse med en skilsmisse betyder kort sagt, at hver part i ægteskabet forlader ægteskabet med deres egen formue. Hvis den ene ægtepart f.eks. har en formue på en halv million, så vil vedkommende også have den samme formue som nyskilt eller separeret.
  • Skilsmissesæreje i forbindelse med dødsfald: Hvis den ene af ægtefællerne skulle gå hen og dø under ægteskabet, så vil sagerne dog se anderledes ud. I denne situation vil begges formuer nu blive fælles. Dette er både en fordel og en ulempe. Hvis den afdøde ægtefælle har en betydeligt mindre formue end den anden, så vil den andens formue indgå i dødsboet. Dette betyder i praksis, at den efterladte ægtefælle vil komme til at tabe en hel del af sine penge.
  • Fuldstændigt særeje: denne type særeje betyder som navnet antyder, at ægtefællernes formuer holdes fuldstændig adskilt, uanset om der er tale om skilsmisse, separation og endda dødsfald. Dette betyder selvfølgelig, at hver parts formue holdes strengt adskilt fra hinanden. Fuldstændigt særeje adskiller sig fra skilsmissesæreje i forbindelse med især dødsfald, idet særejet fastholdes selv efter den ene part er afgået ved døden. En af de helt store faldgrupper ved denne særejetype er, at man som overlevende partner ikke har lov til at sidde i et uskiftet bo; og dette kan blive et stort problem, hvis afdøde ægtefælle har børn fra et tidligere ægteskab. Hvis dette er tilfældet, så skal boet skiftes sammen med børnene (hvilket vil sige arv), hvilket i værste fald kan koste den overlevende ægtefælle rigtig dyrt.
  • Kombinationssæreje: kombinationssæreje kan siges at være de bedste fra de to andre typer særeje (skilsmissesærejet og fuldstændigt særeje). Denne type særeje giver ret til at beholde sin formue i tilfælde af skilsmisse eller seperation. Der hvor kombinationssæreje adskiller sig fra de andre typer særeje er igen i forbindelse med dødsfald, hvor der er tale om en mere rimelig form for løsning. Ved dødsfald vil den overlevende ægtefælles formue nu blive til et fuldstændigt særeje, hvorimod den afdøde ægtefælles formue omdannes til en fælles formue. Fordelen ved dette er, at den overlevende ægtefælle ikke er nødt til at dele sin formue med eventuelle børn. Ligeledes vil man heller ikke være tvunget til at skulle betale eventuel gæld, som er blevet efterladt af den afdøde ( f.eks. gammel studiegæld, banklån og skattegæld).

Kan en ægtepagt ændres eller annulleres?

Der kan være flere forskellige årsager til at man ønsker at ændre eller annullere en ægtepagt. Hvis dette skulle være tilfældet, så er det faktisk også muligt at gøre dette. Hvis man ønsker at ændre sin ægtepagt, så skal man sørge for at tinglyse den ny ægtepagt, så den er lovligt bindene. Hvis man til gengæld ønsker helt at annullere ens ægtepagt til fordel for at have fælles formue, så er dette bestemt også muligt.

Hvordan laver man så en ægtepagt?

Når i først er blevet enige om at lave en ægtepagt (uanset typen), så skal ægtefællerne først og fremmest underskrive ægtepagten digitalt via det offentlige. Med det voksende antal ægteskaber mellem danskere og udlændinge opstår der af og til et problem; og det problem er, når den ene part ikke har et dansk cpr-nummer. En ægtepagt kan dog stadig godt lade sig gøre. Det kræver dog, at ægtefællen med dansk cpr-nummer får fuldmagt til at underskrive på vegne af sin udenlandske ægtefælle.

Er det dyrt at lave en ægtepagt?

Det er faktisk ikke synderligt dyrt at lave en ægtepagt. Det koster blot 1660 kroner at få tinglyst ægtepagten, samt eventuelle ekstra udgifter, hvis man lader et firma håndtere affæren.

By continuing to use the site, you agree to the use of cookies. more information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk