Mobiler

Kan du undvære din mobil?

I den moderne tidsalder, hvor alle uafbrudt sidder limet til en eller anden form for skærm er det nærmest umuligt at forestille sig, at der findes et liv uden mobiltelefonen. Hvis du f.eks. har oplevet at have en defekt mobiltelefon, så er du udmærket klar over hvor slemt det føles. Man føler sig simpelthen afskåret, og man opdager, at en stor del af ens sociale liv faktisk foregår via telefonen (sms-beskeder, opkald og sociale medier). Men hvad nu hvis du skulle leve helt uden din mobiltelefon? Tro det eller ej; der er faktisk en hel del fordele ved at undvære mobilen, men det er jo selvfølgelig vanskeligt helt at droppe telefonien. Fortvivl ikke, der findes faktisk nogle brugbare metoder, der kan hjælpe dig med at komme over mobil abstinenserne. Læs videre her.

Se også mobilabonnementerne.dk

Metode 1 – de indledende trin

Det første skridt henimod en mobilfri fremtid er at forberede sig med små tiltag. Start blødt ved at holde op med at bruge internettet på din mobil, og vent til du sidder foran din laptop eller stationære computer. En anden god idé er at minimere sms’er og chatfunktioner på din telefon. Internettet og at chatte med venner og familie udgør faktisk en rigtig stor del af den tid vi bruger på mobiltelefonen. Ved at skære disse fra, vil det være meget nemmere at slippe ud af mobiltelefonens kløer.

Metode 2 – kun til nødstilfælde

Brug fra nu af kun din mobiltelefon, når det er absolut nødvendigt. Med absolut nødvendigt menes der, hvis du er ude for et motorstop eller ulykke, til at ringe til en læge osv. Du kan eventuelt også bruge telefonen til at arrangere personlige møder med dine venner eller familie.

Metode 3 – sluk telefonen

Væn dig af med at bruge din mobiltelefon ved i små trin at bruge mindre og mindre tid på mobilen. Dette trin er lidt vanskeligt i starten, men efter et par dage vil det dog føles betydeligt nemmere. Prøv f.eks. at slukke helt for telefonen en dags tid, og se hvordan dette føles. Efter du kan klare dette, kan du herefter forøge tidsperioderne, hvor mobiltelefonen slukkes.

Metode 4 – anvend alternativer

Du skal selvfølgelig have en mobiltelefon til nødsituationer. Du bør f.eks. altid have din mobiltelefon i bilen, hvis uheldet skulle være ude – ellers hvis du lider af en alvorlig sygdom. Men alt andet lige, skal du prøve at skifte til din gode gamle fastnettelefon eller måske skifte over til at kommunikere via Skype på din laptop eller når du er på arbejde.

Metode 5 – hav noget andet i hånden

Skift mobiltelefonen ud med et andet objekt. Det lyder måske lidt fjollet, men det er faktisk noget der hjælper. Mange mennesker er vant til hvordan det føles at have sin mobiltelefon i hånden, så sørg for at have noget andet ved hånden – f.eks. en stressbold eller mp3-afspiller.

Metode 6 – lav planer i forvejen

Uden mobiltelefonen er det alfa omega at planlægge møder med venner og familie i forvejen. Aftal hvor og hvordan i skal mødes, og sørg for at skrive dette ned hvis du har tendens til at glemme.

Metode 7 – informer dine kontakter

Når du først har fjernet mobiltelefonen fra dit liv er det vigtigt, at du informerer dit arbejde, venner og familie om dette, så de kan kontakte dig på anden vis (e-mail, fastnet, Skype osv.).

Metode 8 – brug den ekstra tid til noget andet

Sidst men ikke mindst kan du bruge den ekstra tid du sparer ved ikke at bruge mobiltelefonen til andre (og bedre) aktiviteter. Læs en god bog, gå en tur eller brug tid på en af dine hobbier. Du vil være overrasket over hvor meget tid du faktisk har til rådighed, når du ikke er lænket til mobiltelefonen. I sidste ende vil dette være en af de bedste beslutninger du overhovedet kan tage.

By continuing to use the site, you agree to the use of cookies. more information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk