2 puder

Er du en dobbeltdyne-person?

Går du og overvejer at investere i en dobbeltdyne? Man behøver naturligvis ikke at være to for at eje en dobbeltdyne! De er bare mere lækre at sove med, og har du først ejet en dobbeltdyne, så går du aldrig tilbage til en enkeltdyne igen. Har du en partner, så er det også meget hyggeligere at ligge og putte under den samme dyne – vel og mærket uden at den ene får kolde knæ og den anden en kold ryg og bagdel. Dobbeltdynen er indbefattet af hygge og luksus til dig, der elsker at putte. Men hvad skal du så lige være opmærksom på, når du skal ud og købe en dobbeltdyne? Få svaret her.

Valg af dobbeltdyne

Når du skal ud og købe en dyne, så er der nogle faktorer, du bør overveje inden køb. Her kan nævnes om dynen skal være:

  • Allergivenlig
  • Hvilken størrelse, den skal have
  • Hvor varm, den skal være

Først og fremmest bør du klarlægge, om du går efter en allergivenlig dyne. Mange har gode erfaringer med, at dyner med dun er dejlig lune og temperaturregulerende. Døjer du med allergi, så er det ikke den optimale løsning for dig. Frygt dog ej, man kan sagtens finde lækre dyner af polyester, som er allergivenlige uden at gå ned på kvaliteten.

Der findes forskellige størrelser på dobbeltdyner. De mest almindelige mål er dog 220 cm. Eller 240 cm. I længden. Er du ikke ret høj, så er 220 cm rigeligt til dig, hvorimod du måske gerne vil have de 30 cm. Ekstra i længden, hvis du er 1.90 høj eller lignende. Husk også målene på din dobbeltdyne, når du skal ud og købe dynebetræk til den, så du ikke ender ud med et for kort dynebetræk eller et dynebetræk, hvor dynen pølser rundt indeni.

En tredje væsentlig faktor er dynens varmhedsgrad. Man deler dyner ind i tre varmhedsgrader:

  • Kølig
  • Lun
  • Varm

Ønsker du kun at eje en enkelt dyne, så bør du i de fleste tilfælde gå efter en lun dyne. Denne er en slags helårsdyne. Den er ikke mest optimal hverken sommer eller vinter, men den fungerer hele året rundt og er særlig god i foråret og i efteråret.

Optimalt set, så er den kølige dyne beregnet til sommeren. Den er let og luftig, så du ikke får det for varmt i de varme sommernætter. Den varme dyne er særligt god til dig, der er meget kuldskær og har tendens til at fryse om natten – særligt i vinterhalvåret. Er du generelt set en meget varm person, så er den kølige type måske mest ideel for dig hele året rundt.

Vælg dobbeltdyne i høj kvalitet

Uanset hvor varm eller kølig en dyne, du vælger, så sørg for at vælge en af god kvalitet, som du kan have i mange år og som har en god åndbarhed. Dette sikrer, at du ikke bliver våd om natten, hvis du skulle komme til at svede. Det kan altid bedre betale sig at investere lidt flere penge i en god dyne end at skulle skifte den ud efter kort tid, fordi den ikke fungerer.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

By continuing to use the site, you agree to the use of cookies. more information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk