Normalt hus med sort tag

Det skal du overveje inden du laver nyt tag

Der er mange grunde til at få lavet nyt tag. Et gammelt og slidt tag kan være utæt, hvilket både kan lave vandskader og gør jeres varmeregning dyrere. Udover at forhindre større regninger i fremtiden, kan det nye tag også gøre jeres hus mere værdifuldt. Men inden du får installeret dit nye tag, bør du overveje, om du har valgt den rigtige type. Der findes i alt 4 kategorier af tage som hver har deres fordele og ulemper – disse kan du overveje, hvis du gerne vil lægge nyt tag. Hvis du er interesseret kan du også få pris her

Tegltag

Tegltaget er det mest klassiske tag, hvilket også gør det ekstremt populært i Danmark. Udover at være ekstremt flot, er tegltaget også meget slidestærk – hvis det altså er blevet lagt ordentligt. Inden man installerer et nyt tegltag, er det vigtigt, at man får tagets fundament vurderet. Fordi tegltaget er tungt, er det vigtigt at selve bygningskonstruktionen kan holde til vægten. Selv hvis du havde et tegltag før, bør du tjekke om træet stadig er i god stand.

Tegltaget holder i 50-70 år afhængigt af kvaliteten og koster mellem 1.700 kr. – 2.300 kr. pr m2 afhængigt at leverandøren.

Eternittag

Der findes to forskellige typer af eternittag: Bølgeeternit og skifereternit. Eternit er lavet af fibercement, hvilket betyder, at de er ekstremt slidestærke. Fordi cementen er blandet op med fibre, er taget også lettere end et betontag. Eternittaget har en forventet levetid på omkring 30 år, men fordi, at det er billigere end det almindeligt tegltag, kan det godt betale sig at overveje den løsning. Bølgeeternittaget ligner det klassiske tegltag men er oftest lavet i en mørkere farve. Skifereternittaget er i stedet flade firkanter som bliver placeret. Du kan altså selv vælge, om du vil have et bølget tag eller et fladt.

Bølgeeternittaget koster omkring 800 kr. – 1.200 kr. pr m2 alt afhængig af leverandøren og skifereternittaget koster omkring 2.000 kr. – 2.200 kr. pr m2.

Ståltag

Ståltaget har fået mere og mere opmærksomhed de sidste par år. Ståltaget er både flot og holdbart, men det er faktisk også en af de billigere løsninger. Grunden til at taget er en smule billigere er blandt andet fordi, at taget er let, hvilket gør monteringen nemmere og billigere. Hvis man virkelig gerne vil spare penge, kan man endda montere et nyt ståltag ovenpå ens gamle tag. Det er dog en løsning, som man skal være forsigtig med. Hvis man vil have ståltaget ovenpå ens eternittag, er det vigtigt, at man undersøger det gamle tag. Man kan i værste tilfælde komme ud for sundhedsrisikoer. Gamle eternittage kan nemlig give asbestose. Hvis ståltaget laves ordenligt, er det et som forbliver flot i lang tid.

Ståltaget koster omkring 1.600 kr. – 2.000 kr. pr m2 og holder i cirka 50 år. Hvis man gerne vil montere det på ens gamle tag, koster det omkring 800 kr. – 1.000 kr. pr m2.

Betontaget

Betontaget har mange af de samme egenskaber som tegltaget. Fordi det er lavet af beton, falder prisen en del. Man vil kunne være i stand til at få samme udtryk som ved tegltaget.

Betontaget koster omkring 1.600 kr. – 2.100 kr. pr m2 med undertag og 1.300 kr. – 1.800 kr. pr m2 uden undertag. Betontaget holder cirka 40 år.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

By continuing to use the site, you agree to the use of cookies. more information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk