Barn med hjelm

Derfor har børn brug for ekstra sikkerhedsudstyr

Lige fra det sekund et barn bliver født, er det i gang med at udvikle sig. Det gælder både fysisk, kognitiv og mental udvikling. De bedste rammer for sund og optimal udvikling er i virkelighedens verden. Barnet har behov for at danne sig sine egne erfaringer i forhold til fysisk styrke, balance og risikoer. I denne forbindelse er det vigtigt for barnets sikkerhed, at det er ekstra beskyttet. Herunder kan du læse mere om, hvorfor sikkerhedsudstyr er ekstra vigtigt hos børn.

Barndommen er fyldt med erfaringer

Det er først, når vi mennesker er fyldt 23 år, at vores hjerner er færdigudviklede. Indtil da skabes og formes vores hjerne ud fra de oplevelser og erfaringer, vi får med os fra både barndom og ungdom.

Børns hjerner udvikles stille og roligt, og deres færdigheder i forhold til at tænke logisk og strategisk stimuleres, når de får mulighed for at erfare verden. Dette gør de ved at være fysisk aktive på blandt andet cykel, løbehjul og rulleskøjter. Børns evne til konsekvenstænkning er ikke udviklet tilstrækkeligt, og dette betyder, at de har brug for ekstra udstyr, når de er aktive udenfor. Deres koordination og balanceevne er heller ikke udviklet på samme niveau som voksne. Dette betyder, at dit barn har brug for ekstra beskyttelse, når der skabes erfaringer.

Udstyret er med til at gøre dit barn mere synligt, så andre trafikanter nemt kan få øje på dit barn og tage ekstra hensyn. Derudover er udstyret med til at skåne dit barn, hvis han eller hun skulle vælte på cyklen eller falde på numsen på rulleskøjterne. Der er ingen grund til at begrænse dit barns udfoldelsesmuligheder og erfaringsdannelse, når du kan give ham eller hende det bedste sikkerhedsudstyr.

Vælg det bedste sikkerhedsudstyr til dit barn

Uanset om dit barn er aktiv på rulleskøjter, løbehjul eller cykel, er cykelhjelmen et must.

Derudover er der brug for ekstra udstyr, som skaber synlighed om barnet og skåner det mod jorden i tilfælde af uheld og styrt.

Dette ekstra udstyr skal ikke kun have en beskyttende virkning. Det skal også være komfortabelt for dit barn at anvende, så han eller hun ikke bliver begrænset i sin bevægelsesfrihed. Og det skal være smart, så dit barn har lyst til at bruge det.

Til brug for de mest populære fritidsaktiviteter er der brug for følgende sikkerhedsudstyr:

  • Sikkerhedsvest
  • Refleksbånd
  • Refleksklistermærker
  • Beskyttelsessæt (knæbeskyttere, albuebeskyttere og håndledsbeskyttere)

Der findes smarte sikkerhedsveste til både drenge og piger i hhv. blå og pink, så vestene kan matche den personlige stil. Når dit barn begynder at transportere sig til og fra skole, er der brug for refleksklistermærker, som kan sættes på skoletasken, cykelhjelmen, jakken eller et helt fjerde sted.

Hvis dit barn holder af rulleskøjter, er albue-, knæ, og håndledsbeskyttere vigtigt sikkerhedsudstyr. Disse elementer kan skåne dit barn mod den hårde asfalt, hvis han eller hun skulle miste balancen.

Når du udstyrer dit barn med det bedste udstyr til beskyttelse i trafikken, skaber du de mest sikre rammer for barnet, så han eller hun kan udfolde sig frit og skabe sig erfaringer i sikkerhed.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

By continuing to use the site, you agree to the use of cookies. more information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk